
OM OS
Kit Couture er sat i verden for at give dig et smukt og inspirerende tilbud til din kreative fritid.
MERE OM KIT COUTURE
Vores grundidé er at levere et samlet kit med alt, hvad du skal bruge for at komme i gang med dit unikke håndarbejde. Deraf vores navn: Kit Couture. Håndarbejde har mange fordele – det er bæredygtigt, tilfredsstillende og sjovt at skabe sit eget tøj, og samtidig meditativt og sundt for krop og sjæl.
Udover de komplette håndarbejdskits tilbyder vi nu også opskrifter og garn for sig selv. Vi er også begyndt at få produceret vores egne garnkvaliteter, som vi nu har fem af: Cashmere, Silk Linen, Wool Cotton, Blow og Tweed.
Vores ambition er at skabe design til strik, hækling og broderi, der både er interessant og nyskabende. Vi ønsker samtidig at motivere dem, der ikke tidligere har lavet håndarbejde, til at komme i gang, få fornemmelsen af skaberglæde og blive introduceret til en spændende verden. Hos Kit Couture gør vi det nemt for dig at komme igang – uanset om du er nybegynder eller øvet, tilbyder vi håndarbejdskits, opskrifter og garn, der matcher lige præcis dit niveau og dine ønsker.


DESIGNPROCESSEN
En af Kit Coutures vigtige grundpiller er selve designprocessen. Vi bruger mange ressourcer på at udvikle unikke designs, som er baseret på et koncept eller en historie.
Designet må dog aldrig være mere indviklet, end at vi er sikre på, at du kommer sikkert i hus med dit håndarbejde.

DIT KIT COUTURE
Vi gør en dyd ud af, at vores opskrifter er pædagogiske og kvalitetstestede. Vi er selvfølgelig til rådighed på alle tænkelige kanaler for at hjælpe dig videre, hvis der er noget, du vil spørge om.
Det er vigtigt for os, at du kommer succesfuldt i mål med dit håndarbejde, og det giver dig lyst og mod på at gå videre med dit næste projekt. Vi håber meget, at du vil blive inspireret til et håndarbejde fra os!
Teamet bag
Bag Kit Couture står dette team med mange forskellige baggrunde.

Line Rix
Founder

Rachel Søgaard
Partner og designer

Tine Winther
Designer

Laura Bork
Salgsansvarlig

Viktoria Hembo
Designkoordinator og salgsekspedient

Martha Howes
Digital Marketing Ansvarlig

Marie Immisch
Lagermedarbejder

Ditte M. Jonasson
Økonomiansvarlig